Algoritmisk kunst og billedkunst

Billedanalyse og billedskabende kompetencer 

Kobling til faglige mål i billedkunst

Billedkunstfagets formål i folkeskolen er at fremme elevernes kreativitet, æstetiske sans, selvudtryk og forståelse for kunstens rolle i samfundet. Billedkunstfaget giver eleverne mulighed for at udforske og udvikle deres visuelle og kunstneriske kompetencer gennem forskellige aktiviteter og projekter.

Undervisning i billedkunst skal give eleverne mulighed for at udtrykke sig selv på kreative måder gennem forskellige kunstneriske teknikker og medier. Det hjælper dem med at udvikle deres egen stemme og identitet som kunstnere. I Algoritmisk kunst lader vi eleverne udtrykke sig ved hjælp af computeren og at programmere sig frem til dette.

Eleverne skal også lære at bruge visuelle sprog til at kommunikere tanker, følelser og ideer. Og de skal lære at fortolke andres kunstværker og reflektere over forskellige betydninger og budskaber. Faget hjælper derved eleverne med at udvikle deres æstetiske sans og evne til at værdsætte og analysere kunstværker. De lærer at forstå, hvordan forskellige kunstneriske valg kan påvirke oplevelsen af et kunstværk.

Digitale billeder

Billedfremstilling og digitale billeder

 


 













Billedfremstilling og digitale billeder er vigtige kompetencer inden for visuel kunst i en folkeskolekontekst. Billedfremstilling refererer til processen med at skabe et billede fra start til slut, og det kan omfatte forskellige teknikker og medier som blyant, maling og digitale programmer.

 

Billedfremstilling kan omfatte emner som farveteori, perspektiv, komposition og billedanalyse. Ved at lære disse færdigheder og begreber kan eleverne udvikle deres evne til at tænke kreativt og analytisk om billeder og udtrykke sig selv visuelt på en mere sofistikeret måde.

Sammenhængen mellem kompetencer og værker er en proces, hvor eleverne arbejder mod at opnå udvikling af relevante kompetencer og skabelse af kunstværker. Værkerne fungerer som udtryk for elevernes læring og giver dem mulighed for at praktisere og demonstrere deres forståelse. Læreren kan bruge elevernes værker som grundlag for feedback, vurdering og fortsat arbejde.

Det er vigtigt at understrege, at denne sammenhæng skaber en tilgang til billedkunstundervisningen, der fremmer både tekniske færdigheder og kreativ tænkning samt giver eleverne mulighed for at udforske og udtrykke sig gennem kunsten.

 

 

Billedkomposition, genrer og funktioner

 




























Billedkomposition og digitale billeder er begge vigtige områder inden for visuel kunst i folkeskolen. Billedkomposition refererer til den måde, hvorpå elementer i et billede er arrangeret for at skabe en visuel balance og harmoni. Det kan omfatte emner som linjer, former, farver og balance.

Sammenhængen mellem billedkomposition og værker inden for billedkunstfaget i folkeskolen er afgørende for at forstå og skabe visuelt tiltalende kunstværker. Billedkomposition refererer til den måde, hvorpå forskellige elementer og principper kombineres i et billede for at skabe en harmonisk og interessant visuel oplevelse. 

Eleverne kan orientere sig i deres omgivelser for at fx finde mønstre eller farveskalaer og disses muligheder for indgåelse i værker, som det også fremgår af videoen. Denne kompositionsproces spiller en central rolle i udviklingen af elevernes evne til at analysere, forstå og skabe kunstværker i undervisningen i billedkunst.

Fra hånden til regler

Med digitale teknologier sker en fagfornyelse i et fag, der er karakteriseret ved at være problemudforskende frem for problemløsende

Billedkunst er kendetegnet ved:

  • at formgive visuelle artefakter 
  • designe koncepter for handling, der peger på fænomener i fællesskabets sociale liv

Når elever skal formgive og designe koncepter trækkes der på praksisformer fra samtidskunsten så som det konceptuelle, at kunsten er interaktiv, at der arbejdes iterativt og endelig at være socialt involverende.

Datalogien tilbyder sammen med digitale teknologier et nyt udtryksrepertoire, dels med data som et nyt materiale, dels med brug af datalogiske principper for design af visuelle udtryk, - handlinger og - fortællinger.

Fra: Hånden fører pensel - Til: Hånden beder computer udføre algoritme

Computeren kan producere generativ kunst ved hjælp af algoritmer og programmer, der bruges til at skabe visuelle, auditive eller interaktive kunstværker. Denne form for kunst involverer ofte tilfældighed og regler, der er indbygget i algoritmerne. Menneskets rolle i denne kunstform kan opstå på flere måder:

  • Algoritmer og Programmering: Mennesker udvikler de algoritmer, der styrer generative kunstværker. Kunstnere og programmører skriver koden, der bestemmer, hvordan computeren skaber kunstværkerne. Dette kan indebære design af regler, parametre, tilfældighedsfaktorer og andre indstillinger, der påvirker resultatet.
  • Design og Konceptualisering: Mennesker spiller en central rolle i at definere det overordnede koncept, tema og æstetik for det generative kunstværk. De beslutter, hvilke elementer der skal inkluderes, og hvilke retningslinjer algoritmerne skal følge for at skabe ønsket resultat.


Piet Mondrian, 1923, Composition A



  • Valg: Selvom computeren kan producere store mængder generative kunstværker, har mennesker en vigtig rolle i at udvælge og kurere de mest interessante og værdifulde værker. Dette involverer en subjektiv vurdering af kunstnerisk kvalitet og relevans.
  • Iteration og Raffinering: Mennesker bruger ofte feedback-loop til at forfine og forbedre generative algoritmer. De analyserer resultaterne, identificerer styrker og svagheder, og foretager justeringer i algoritmerne for at opnå mere ønskelige output.


Samlet set er menneskets rolle i generativ kunst en interaktion og vekslen mellem kreativitet, teknologi og skabelse. Mennesker bidrager med deres kreative vision, intellektuelle input og evne til at forstå og definere æstetik, mens computeren bringer det praktiske element i form af algoritmer og beregninger til at realisere kunstværkerne altså fra: Hånden fører pensel - til: Hånden beder computer udføre algoritme


Dave Pagurek, 2023, AutoMondrian 

Mønstre som princip for visuel organisering - tema i undervisningen

Man kan i billedkunstundervisningen sætte eleverne til at undersøge, hvor mønstre findes i deres lokalområde og hvordan mønstre afbildes i kunstens og mediekulturens billedformer.

Eleverne skal derefter udvikle deres egne ideer til mønstre med brug af det digitale program processing. I denne proces skal de eksperimentere med gentagelser, rækkefølger og variationer.

Når disse processer er færdige, præsenteres elevernes forslag for hinanden. Her kan de fortælle om valg af regler for komposition af mønster,  gentagelser, rytme, rækkefølger, variationer, farver. En fælles opgave for alle kan være at vurdere, hvad der er spændende og hvorfor?

Endelig dele elevernes de forslag som vælges og der laves et billedgalleri som offentliggøres på skolen eller det lokale bibliotek eller...?